Årets originale TV-program

Årets originale TV-program kommer muligvis fra Rasmus

Rasmus har muligvis fundet på årets mest originale TV-program.

Rasmus Bruun – altså den ægte Rasmus Bruun og ikke den anden Rasmus Bruun – fik nemlig ideen til TV-eksperimentet Konspirationsfolket har ordet, der blev produceret af A&M Productions for DR2.

Nu er programmet nomineret til dette års Zulu Awards i kategorien Årets Originale TV-program.

Vinderne af Zulu-priserne bliver fundet via afstemning på Zulustemmer.dk og du må meget gerne kaste din stemme i programmets retning.

Årets originale TV-program

TV-eksperimentet Konspirationsfolket har ordet
Foto: A&M Productions / DR

Hvem der løber med prisen ved vi først når stemmerne er talt op, men kort sagt, så giver Konspirationsfolket har ordet med værten Signe Molde i front fire mennesker ordet. Fire mennesker som mange i daglig tale kalder “sølvpapirshatte”.

Gruppen har tre uger til at lave deres eget tv-program om en historie, de ikke synes, bliver fortalt af medierne.

Samtidig kommer seerne helt ind under huden på konspirationsfolket og lærer de fire og deres bevæggrunde at kende.

Du kan se alle fire afsnit på DR.dk.

Andre nomineringer

Foto: The Bunch

Den opmærksomme vil lægge mærke til at også r8dio er nomineret i kategorien Da vi alle sammen grinte og tv-serien Guru med Simon Kvamm (og Frederik i en birolle) er nomineret til Årets TV-program.